Fortsæt til indhold

Kommunens direktion tager Seniorråd og Handicapråd som gidsel eller ?

Arkiv
Hans H Albrechtsen, Sdr Ottinggade 6, 6100 Haderslev

I sagen om høring og høringsfrist for Borgerrådgiveren haster direktionen høringen igennem. Det står fast. Nu har interesseorganisationen Sind gjort indsigelse. I Seniorrådets referat fra mandag den 9. december kan læses at 7 medlemmer principielt kan godkende, at der oprettes en borgerrådgivningsfunktion og 4 medlemmer ikke kan anbefale dette.
Ingen overvejelser om ændringer i oplægget – det lyder ikke rigtigt. Og når jeg forhører mig hos et af medlemmerne i Seniorudvalget, så konstaterer jeg, at der er behov for en uddybning.
Hvorfor skal handicapråd og Seniorråd sættes i en situation – der nærmest kan opfattes som en gidselsituation – for en høring, hvor der reel er god tid til at gennemføre den og hvor borgernes tillid til borgerrådgiveren er det vigtigste for en succes. Direktionen ved Charlotte Scheppan skylder en forklaring på hastværket.
Og jeg kan konstatere, at Borgmester H P Geil får det op ad bakke med sit valg motto –Borgeren før systemet – når loyaliteten over for borgmesterens politik alle rede på direktionsgangen lider sit første knæk.