Fortsæt til indhold

Tyv stjal telefon fra kvinde

Arkiv
ark

I onsdags kl. 5.50 fik en 54-årig kvinde stjålet sin mobiltelefon, da hun ventede på bussen på Avedøre Tværvej.
Tyven henvendte sig til kvinden for at få nogle penge – da hun ikke havde nogle stjal han hendes telefon. Han løb fra stedet og beskrives som:
A: Mand, 20-25 år, ca. 175 cm høj og spinkel af bygning. Han var hvid i huden og iført grå joggingbukser og mørk jakke. Han talte dansk.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.