Fortsæt til indhold

Hjælper overvægtige mødre med amning

Arkiv
ark

Der er mange ting, man kan være i tvivl om som nybagt mor. Særligt overvægtige kvinder finder ofte amningen som værende uoverskuelig.
På Hvidovre Hospital har man fundet en løsning. Hospitalet har nemlig haft stor succes med et særligt amme-vejledningsprojekt for overvægtige mødre. Aviaja Lennert Skov er en af de førstegangsfødende, som deltog i projektet og fik hjælp til at amme sin nyfødte søn. Og hun er ikke i tvivl: Uden den ekstra hjælp fra amme-vejleder Anne Kyhnæb, havde hun droppet amningen.
- Hun var min amme-guru, siger Aviaja Lennert Skov, som havde store problemer med, at hun producerede mælken for langsomt. Og da hun endelig kom i gang, suttede hendes søn skævt, så smerterne nærmest blev uudholdelige. Amme-vejledningsprojektet er en del af en ph.d. afhandling, som Emma Malchau Carlsen skriver.
Hun forklarer, at overvægtige kvinder ofte har flere problemer med at amme, fordi de er længere tid om at producere mælk, og at det også er sværere for dem at lægge barnet til. Dertil kommer problemet med overvægtige kvinders kropsopfattelse, som ofte fylder meget, og som afholder dem fra at amme offentligt.
Men med amme-vejledningen lykkedes det at forlænge amme-perioden hos de overvægtige kvinder med 79 dage i gennemsnit. Det betyder, at kvinder, der før stoppede med at amme efter 41 dage, endte med at amme i 120 dage.