Lottopenge til Krisecenter
Dan Jensen
Krisecentret i Hobro er blandt de projekter, som social- og integrationsministeriet har valgt at støtte fra Tips- og Lottopuljen til særlige formål.
Hobro Krisecenter får 15.000 kroner i støtte i år.
I alt 83 projekter landet over har fået godt 11 millioner kroner i støtte.
Ved udvælgelsen har social- og integrationsminister Karen Hækkerup blandt andet lagt vægt på, at der indgår frivilligt ulønnet arbejde i projekterne, og at de er målrettet mennesker i en svær livssituation.
Projekterne skal hjælpe blandt andet udsatte børn og unge, psykisk sårbare, hjemløse og stofmisbrugere.