Flertal for tilslutningspligt
Dan Jensen
Et flertal i Randers Kommunes økonomiudvalg har indstillet at der skal være såkaldt tilslutnings- og forblivelsespligt til Langå Varmeværk.
Sagen blev drøftet i mandags, og her indstillede et flertal på fem mod fire at forslaget skal vedtages.
Forslaget har været i høring hos ejerne af de knap 1000 ejendomme som bliver berørt, og forvaltningen har efterfølgende modtaget og behandlet 27 høringssvar.
Sagen skal nu endeligt behandles i byrådet.
Langå Varmeværk er i dialog med Randers Kommune om et solvarmeanlæg, som efter planen skal afløse væsentlige dele af den naturgas, som anvendes i dag.