Fortsæt til indhold

HK Østjylland opruster indsatsen for røveriofre

Arkiv
Bent Larsen

HK Østjylland opruster indsatsen og vil gerne have bedre samspil med politiet – det gælder også i tilfælde med overfald eller trusler på jobcentre og andre offentlige kontorer. Derfor inviteres politiet nu til et møde om fremtidens samarbejde
Det er en voldsom oplevelse pludselig at stå ansigt til ansigt med en bevæbnet røver i en butik eller på en servicestation, og ofte kan reaktionen bagefter være både barsk og langvarig. I HK Østjylland er hjælp til ofre en del af det faglige arbejde. HK Østjylland henvender sig direkte til både butiksejer eller bestyrer og til de ansatte med råd og dåd.
Men problemet er, at informationerne om et røveri ikke altid når frem til HK Østjylland, som derfor nu vil rette henvendelse til politidirektøren i Østjylland.