Hærværksmænd brækkede 15 træer
Bent Larsen
Lokalpolitiet i Grenaa fik i går en anmeldelse om meningsløs hærværk fra Norddjurs Kommune.
I løbet af en periode sidst i juni måned har ukendte gerningsmænd brækket 15 træer i bevoksningen ved en sti på Henrik Ipsensvej i Grenaa.
Der er tilsyneladende ingen, der har set noget i forbindelse med hærværket, og lokalpolitiet vil meget gerne have oplysninger i sagen.