Ny international volley-turnering en realitet
Dan Jensen
Umiddelbart efter EM i strandhåndbold, der begynder i næste uge, kan Randers præsentere en ny international turnering.
Drømmen om at skabe en årlig tilbagevendende sportevent på Randers City Beach er således blevet til virkelighed. Allerede om tre uger blændes der op for en international Beachvolley turnering på det store sandareal i i Tronholmparken. En begivenhed, der forventes at kunne trække turister til byen og som kommer til at hedde Randers EDC Beachvolley Festival.
Turneringen får deltagelse af både kvindelige og mandlige topspillere fra Europa og finder sted 16.-18. juli.