Fortsæt til indhold

Ekstra mandskab forebygger indbrud

Politiet i Varde har kaldt ekstra mandskab ind i disse dage

Arkiv
Af Kim Schou

Julen er ikke kun den helt store højtid for familien Danmark.
Det er den også for indbrudstyve, og når folk er på juleferie eller besøg, så skal indbrudstyvene på arbejde.
Det er politiet godt klar over, og derfor er der kaldt ekstra mange betjente på arbejde.
"Vi tager ud og kontrollerer i sommerhus områderne og også i byerne for at dæmme op for indbrudsbølger," fortæller Henrik Berg fra Lokalpolitiet i Varde.
Ud fra de seneste års indbrudstogter har politiet lavet en top 20, og en del af de "potentielle tyve" har allerede haft et forebyggende besøg af politiet i Varde.