Fortsæt til indhold

Ung mand truet med kniv ved Ølby Center

Arkiv
Arkiv

KØGE: Søndag aften kl. 21.37 fik politiet et telefonopkald fra en 21-årig mand fra København. Den 21-årige oplyste til politiet, at han kort for inden var blevet truet med en kniv til at udlevere sin Iphone.
Den 21-årige fortalte, at han gik ad stisystemet ved Ølby Center og passerede Køge Svømmeland og Ølby Kirke inden han gik gennem tunnelen under Lyngvej på vej mod Nylandsvej.
På vej op fra tunnelen bemærkede han to mænd komme imod sig.
Da de passerede hinanden stødte manden, der beskrives som A ind i den 21-årige og sagde: ”vil du noget”, hvorefter han trak en kniv og truede den 21-årige til at udlevere telefonen.
Den 21-årieg turde ikke andet end at udlevere sin telefon og løb herefter hjem til sine forældre, hvor han kontaktede politiet.
De to gerningsmænd beskrives som A mand af anden etnisk oprindelse end dansk, 25-26 år, 180 cm med skægstubbe/fuldskæg.
Person B beskrives som mand af anden etnisk oprindelse end dansk, 20-22 år, 180 cm iført sort North Face med hvid skrift "North Face".
Politiet hører meget gerne personer, der kan have oplysninger i sagen – ring venligst på 114.
pm