Fortsæt til indhold

Julehygge i Danmarksgade

Ungdomsgruppen i Danmarksgade i Vojens inviterer indenfor

Arkiv
Af Sven Møller

Hver eneste hverdag emmer Danmarksgade otte i Vojens af unge mennesker. En ungdomsklub, som kalder sig GOTI. Helt almindelige unge mennesker, som mødes dagligt i det omfang hver enkelt har behov for det. De unge mennesker er stolte af stedet, så derfor vil de også gerne vise det frem. Tidspunktet for denne fremvisning har de selv valgt. Hvad er bedre end Jul, så mange forventningsfulde unge mennesker åbner dørene i Danmarksgade otte søndag den ottende december. Alle interesserede er så hjerteligt velkomne mellem klokken 12.00 og 15.00.
"Vi glæder os sådan," fortæller et par piger, som er ved at lave mad til deres kammerater:
"Vi vil rigtigt gerne være med til at lave julehygge." Og julehygge bliver det hos GOTI. Der er naturligvis pyntet op, og der er forventning til en rigtigt hyggelig dag:
"Det bliver da skægt, og vi sørger for, at folk kan købe alverdens ting."