Har mistet 50.000 arbejdspladser under krisen
Dan Jensen
Region Midtjylland har mistet næsten 50.000 arbejdspladser under den nuværende lavkonjunktur. Dog er der stort set lige så mange arbejdspladser i regionen som i år 2000, Det fremgår af ”Fakta om Region Midtjylland”, som netop er udkommet for første gang.
Der er især tilbagegang i antallet af arbejdspladser inden for industri og landbrug, mens der er fremgang inden for privat og offentlig service.
Vestjylland er hårdest ramt – her er antallet af arbejdspladser siden år 2000 faldet med cirka 14.500 eller 6 procent, mens Østjylland har fået 11.500 (3 procent) flere arbejsdpladser.