Fortsæt til indhold

Mistænkelig mand render rundt i haverne i Varde Syd

To personer fik i går øje på en mistænkelig mand i deres villahaver

Arkiv
Af Kim Schou

I løbet af en time fik politiet i Varde i går to opkald fra borgere i Varde Syd, der havde set en mand rende rundt i deres baghaver.
Klokken 09.00 var det en borger der kom hjem til sin bolig på Nøddelunden. Her løb manden så væk fra haven.
En time senere fik en borger så je på en mand i sin have i Hyldehaven. Her løb manden også fra stedet.
Der er desværre ikke noget signalement af manden, men politiet tror der er tale om den samme mand i både Hyldehaven og Nøddelunden, og beder folk være opmærksomme.

Indbrud i Blåvand

På Stæhrsvej i Blåvand er der stjålet en udendørs PH-lampe.

Spiritusbilist i Orten

Klokken 15.45 i går standsede politiet en spirituspåvirket bilist på Kærhøjevej i Orten. Den 56-årige mand fik taget en blodprøve.

Anholdelse

Klokken 03.55 i nat anholdte en politi patrulje en 22-årig fyr fra Fyn. Han var mistænkt for et indbrud tidligere på dagen på Frisvadvej i Varde.