Kvinde udsat for tricktyveri
Bent Larsen
En 34-årig kvinde blev i går sidst på eftermiddagen udsat for en groft tilfælde af tricktyveri på Vennelystvej i Randers.
Kvinden kom gående på fortovet, da en bil standsede, og passageren spurgte om vej på gebrokkent tysk.
Lidt efter steg passageren ud med et kort i hånden, og også føreren kom til.
Da bilen kort efter var kørt fra stedet opdagede kvinden, at hun manglede sin pung, der havde ligget i hendes taske.
Pungen indeholdt cirka 1.000 kroner i kontanter samt diverse kort og personlige papirer.