Hotline er en succes
Dan Jensen
En række østjyske kommuner er gået sammen om en hotline, der hjælper borgere med digital selvbetjening om aftenen.
Ordningen blev indført 1. december sidste år og løber til december i år.
Formålet er at undersøge behovet for og effekten af en fælles hotline for selvbetjening der har åbent om aftenen.
Erfaringerne er indtil videre gode. Omkring en fjerdedel af opkaldene drejer sig om at finde information om hvordan man bruger NemID. Og Omkring 80 procent af dem, der henvender sig får løst deres problem.
Med i projektet er blandt andet Syddjurs, Norddjurs og Favrskov Kommuner.
Hotlinen har nummer 70 20 00 00 og er åben søndag til torsdag fra 18.30-22.00.