Fortsæt til indhold

Første skridt mod landdækkende akutlægehelikoptere

Arkiv
Bent Larsen

Danmark skal have tre akutlægehelikoptere, der kan dække hele landet døgnet rundt. Prækvalifikationen til udbuddet begynder i dag med regionernes offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen.
Den landsdækkende helikopterordning, som blev besluttet i forbindelse med Finansloven 2013, betyder baser i Skive, Billund og Ringsted.
Dermed er det slut med en akutlægehelikopter i Karup.
Og hvem der skal lande og lette på baserne er nu ved at blive afklaret ved et EU-udbud. I dag begynder prækvalifikationen, som er første nåleøje. Først når interesserede virksomheder er prækvalificerede, kan de deltage i selve udbuddet.