Fortsæt til indhold

51-årig mand fundet i god behold

Arkiv
Henriette Klausen

Den savnede 51-årige udviklingshæmmede mand, der tirsdag forsvandt, er fundet i god behold.
I tirsdags kom den 51-årige ikke hjem til sin plejebolig på Rosengården i Hornslet efter en cykeltur..
Den forsvundne blev kort før klokken 19.00 i aftes fundet af en lokal mand, der var mødt op på hundetræningspladsen i Hornslet.
Han undrede sig over nogle mærkelige lyde fra en nærliggende grøft, og da han undersøgte det nærmere, fandt han den 51-årige mand siddende nede af en lille skrænt.
Den 51-årige mand var lettere forkommen men i øvrigt i god behold, og blev kørt til Regionshospitalet i Randers for en nærmere undersøgelse.