Fortsæt til indhold

Beholder med amfetamin fundet ved skole

Arkiv
Bent Larsen

Mandag formiddag fandt en elev fra Randers Lille Skole en beholder indeholdende et hvidt pulver på stien bag skolen.
Beholderen blev indleveret til politiet, hvor man konstaterede at indholdet var 41,7 gram amfetamin.
Beholderen blev optaget som hittegods, men politiet har ingen forventning om, at ejeren dukker op for at få sit stof.
Det er ikke ualmindeligt, at der findes narko, som enten er tabt, eller skaffet af vejen, når ordensmagten har været på trapperne.