Fortsæt til indhold

Ny uddannelse for vindmøllemekanikere under vejs

Arkiv
Bent Larsen

Et halvt hundrede uddannelses- og energieksperter fra England, Tyskland, Spanien, Sverige og Danmark var onsdag samlet på Tradium i Randers for at drøfte en fælles EU-certificeret efteruddannelse til vindkraftindustrien.

En håndfuld fremtrædende uddannelseseksperter gav på konferencen forskellige input til, hvad der er behov for i forhold til et fælles EU-uddannelsesprogram inden for vindsektoren, som også i de kommende år vil opleve en betydelig vækst.
På konferencen kunne Tradiums internationale afdeling præsentere en plan for, hvordan deltagerlandene i ATTP-projektet sammen kan skabe et modulopbygget koncept med et fælles certifikat til fremtidens vindmøllemekanikere.