Fortsæt til indhold

53-årig beruser satte politiet på arbejde

Arkiv
Bent Larsen

En politipatrulje blev ved halvni-tiden i går morges kaldt til herberget Hjørnestenen i Søren Møllersgade i Randers.
Her opførte en af beboerne - en 53-årig mand - sig meget aggressivt, og den stærkt påvirkede mand var desuden i besiddelse af en ulovlig foldekniv.
Kniven blev beslaglagt, og manden blev bedt om at sove rusen ud.
Det skulle imidlertid ikke bliver det sidste ordensmagten hørte til ham den dag.
Klokken 15.30 måtte en patrulje afhente ham på Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers, og herefter blev han indsat i detentionen.