Bekymring for den kollektive trafik
Dan Jensen
Det landsdækkende billetsystem Rejsekortet kan blive et dyrt bekendtskab for buspassagererne i Randers Kommune.
Den bekymring har Velfærdslisten i Randers Byråd.
Et flertal i økonomiudvalget indstiller til byrådet at merudgifterne skal findes i forbindelse med budgetlægningen, men hvis det ikke kan lade sig gøre, skal Rejsekortet finansieres af de afsatte midler til kollektiv trafik.
Og det kan medføre nedskæringer i antallet af busafgange, frygter Velfærdslisten.
Sagen skal endeligt afgøres i byrådet på mandag.