19-årig sigtet for narkokørsel
Arkiv
KARLSLUNDE: En politipatrulje standsede torsdag aften kl. 19.40 på Tåstrupvej i Karlslunde en bil med fem personer i.
Bilens fører – en 19-årig mand fra Solrød Strand – var påvirket af narkotika. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.
Den 19-åriges bil blev ransaget og her fandt politifolkene ca. 47 gram hash.
Politiet kørte efterfølgende til den 19-åriges bopæl, hvor der blev fundet en mindre mængde hash. Den 19-årige blev sigtet for besiddelse af hash.
pm