Fortsæt til indhold

Julerock på Tobakken

Arkiv
Arkiv

Tobakken valgte for et par år siden at sadle lidt om i forhold til det traditionsrige 2. juledags rock, da flere af de gamle 60'ere faldt fra og man følte, at der var behov for nye toner.
Der er en god tradition for, at man skal mødes til noget festlighed med gamle venner, danse og have det sjovt på netop 2. juledag og denne tradition vil spillestedet gerne holde i hævd, men med en lidt opdateret udgave. Der er dog en ting, Tobakken helst ikke vil pille ved, og så længe at Esbjergs ældste performer og crooner og gamle 60'er helt Johan Lind har tid og lyst, vil han være et fast indslag 2. juledag.
Johan stiller op med The Young Ones, et band af ”unge” Esbjerg musikere! Populære Creedence Tribuet stiller igen opmed et overflødigshedshorn af de bedste Creedence Clearwater Revival klassikere, og der er også genvalg' til The Fabulous Underbergs, som uden tvivl vil få gang i danseskoene med deres svingende rock'n'roll og bluesmusik. Som sidste skud på stammen og debutanter på 2.Juledagsrocken finder vi esbjergensiske Business Stress Express Band. Bandet, der over de sidste par år har indtaget scener og begejstret over det meste af Danmark med deres energiske og charmerende rockabilly og rock'n'roll og med humoristiske danske tekster.
Torsdag den 26. december kl. 20.00.