Stjålet bil efterladt i Hundige Havn
Arkiv
GREVE: Politiet blev søndag formiddag kl. 09.47 kaldt til Hundige havn, hvor der holdt en bil ude i havnebassinet på en meter dybt vand.
I første omgang kunne politiet hverken se, om der var personer i bilen eller aflæse nummerpladen.
Det blev dog efterfølgende konstateret, at der ikke var personer i bilen og at bilen var brugsstjålet fra Københavns Vestegns politikreds natten til søndag.
Politiet søgte i området uden at finde personer eller andet af interesse for sagen.
pm