Fortsæt til indhold

30-årig sigtes for besiddelse af ecstasy og pistol

Arkiv
Dan Jensen

En 30-årig mand blev i aftes anholdt og sigtet for overtrædelse af både narkotikalovgivningen og våbenloven.
Han er ejer af en bil, som i går eftermiddag blev fundet parkeret på Grenåvej i Skødstrup ved Aarhus.
Der var ingen personer i eller ved den uaflåste bil.
I køretøjet blev der fundet flere hundrede gram af et stof, som angiveligt er ecstasy – og ved den efterfølgende ransagning hos den 30-årige, blev der fundet en pistol, caliber 45, og flere efterlyste nummerplader.
Den 30-årige er fra det sydøstlige opland til Randers, og er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.