Vækstpakke falder på et tørt sted.
Henriette Klausen
De midtjyske virksomheders forventninger til fremtiden fik et lille tilbageslag i februar.
Oven på et par kvartaler med voksende optimisme var stemningen i februar blandt de godt 500 adspurgte små og mellemstore virksomheder mere neutral.
Således troede 32 procent af virksomhederne på større omsætning her i foråret, sammenlignet med samme periode sidste år, mens 21 procent sagde mindre.
Den matte stemning er målt i februar - umiddelbart før regeringen offentliggjorde sin vækstpakke, der blandt andet indeholdt et løfte om en sænkning af selskabsskatten.