Randers Byråd skærper tilsynet med almennyttige boliger
Bent Larsen
Randers Byråd skærper nu tilsynet med det støttede boligbyggeri.
Konkret sker det ved at tilsynet flyttes, så det ikke længere hører hjemme under Miljø- og Teknikudvalget, men i stedet placeres under Økonomiudvalget.
Derfor behandler byrådet på mandag et forslag til ændring af kommunens styrelsesvedtægt, hvori de enkelte udvalgs ansvarsområder er fastlagt.
En ændring af styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i byrådet med mindst seks dages mellemrum, og på mandag vil forslaget gå igennem den første.