Fortsæt til indhold

De første idrætsdagplejere er blevet certificeret

Arkiv
Arkiv

KØGE: Forleden fik det første hold dagplejere fra Køge Kommune overrakt deres certifikat, som bevis på at de nu kan kalde sig idrætsdagplejere.
I samarbejde med VIA University College og Danmarks Idrætsforbund er de første idrætsdagplejere i Køge Kommune blevet uddannet, og til maj næste år bliver endnu et hold dagplejere certificerede idrætsdagplejere.
Igennem uddannelsen til idrætsdagplejere, har de flittige studerende arbejdet med pædagogisk idræt. Det betyder, at de har haft idrætspædagogikken og bevidstheden om, at børnene skal bruge deres krop og være velstimulerede i fokus.
Via uddannelsen har dagplejerne også opnået kompetencer til at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter med fokus på motorik og bevægelse. De fortæller selv, at de er blevet mere bevidste om vigtigheden af, at børn skal bevæge sig og bruge deres krop.
Nu ved de nyuddannede idrætsdagplejere også mere om, hvordan de kan bruge pædagogisk idræt til at styrke børnene både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt.
- Børn skal bevæge sig, og bevægelse giver glade børn i trivsel og udvikling, fastslår dagtilbudsleder Gitte Vahl-Madsen, Rishøjens Børnehus.
pm