Byråd sender havneudvidelse i høring
Bent Larsen
Et enigt Randers Byråd besluttede i aftes, at sende tillæg til kommuneplan og lokalplan for udvidelsen af Randers Havn i offentlig høring.
Dermed tages næste skridt i udmøntningen af den masterplan for havnen, som blev udarbejdet allerede i 2009.
Der er tale om en forlængelse af kajanlægget på sydsiden af havnen med 700 meter i østlig retning.
Projektet kommer til at omfatte et areal på 72 hektar, svarende til næsten det dobbelte af det areal havnen råder over i dag.
Høringsfasen varer i otte uger.