42-årig mand fra Randers begik gaderøveri i Aarhus
Bent Larsen
En 42-årig mand fra Randers fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Aarhus sigtet for gaderøveri.
Ifølge sigtelsen tildelte han ved 22.30-tiden i aftes en 32-årig mand slag og spark i Søndergade i Aarhus. Herefter tog han offerets mobiltelefon.
Han blev på baggrund af signalementet kort tid efter anholdt i Nørregade, og han havde fortsat mobiltelefonen på sig ved anholdelsen.
Den 42-årige er i øvrigt prøveløsladt efter en tidligere voldsdom.