Mand sigtet for narko og våben
Dan Jensen
En 30-årig mand fremstilles i dag i grundlovsforhør i Randers med krav om fængsling.
Manden, der er fra det sydøstlige opland til Randers, blev anholdt i aftes klokken 19.30.
Han blev ifølge politiet taget med både narko og våben, men af hensyn til den videre efterforskning ønsker politiet ikke at komme med yderligere oplysninger i sagen.
Af samme grund vil anklagemyndigheden anmode om at dørene bliver lukket ved dagens retsmøde.
Den 30-årige er sigtet for overtrædelse af både narko- og våbenlovgivningen.