Fortsæt til indhold

Endelig en ny godsbane til Esbjerg Havn

Regeringen afsætter 58,5 millioner kroner til at sikre bane mellem Esbjerg Station og Havn

Arkiv
Arkiv

Regeringen har besluttet at afsætte 58,5 millioner kroner til at sikre bane mellem Esbjerg Station og Esbjerg Havn.
Planer er, at i løbet af to år vil den nye godsforbindelse til Esbjerg Havn stå færdig. To godsspor skal forbinde Esbjerg Station med den nye terminal på havnen, ligesom den eksisterende forbindelse istandsættes.
Trafikforligskredsenhar nemlig fået udarbejdet en løsningsmodel og afsat pengene:
"Havnen i Esbjerg er en livsnerve for mange af industrierne i byen og den udbygges hele tiden med nye aktiviteter. Det betyder, at vi må sikre, at der er gode muligheder for banetransport, og jeg anser derfor aftalen for værende af stor betydning for Esbjergs videre udviklingsmuligheder," siger SF's erhvervsordfører, Karina Lorentzen, der selv besøgte havnen i februar.
Esbjerg Havn stiller areal til rådighed og betaler for udgifterne til terminalen, som skal ligge i Esbjerg Sydhavn. Esbjerg Havn anbefaler denne placering, da den er tæt på den del af Sydhavnen, hvor der håndteres trailere og relativt tæt på Dok- og Trafikhavnen, hvor der i dag håndteres de trailere og containere, som udgør det væsentligste banegodspotentiale. Det nye godsspor og terminal vil bidrage til at etablere en grøn øst-vest godskorridor med Esbjerg Havn som centrum.