Fortsæt til indhold

Tog løb tør for diesel

Arkiv
Dan Jensen

Ni togafgange på Aarhus Nærbane mellem Grenaa og Odder blev i dag aflyst efter at et tog løb tør for dieselolie.
Det oplyser DSB Trafik til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det var toget fra Grenaa til Odder, der klokken 09.40 i formiddag løb tør for diesel syd for Viby.
Her stod det en time før et andet tog kunne trække det hjem.
Hos DSB erkender man at det er flovt at det kunne ske, og beklager de ni aflyste afgange.