Kommune i dialog med byggebranchen
Bent Larsen
Torsdag den 6. juni inviterer Norddjurs Kommune områdets håndværkere, rådgivere, arkitekter og entreprenører til fyraftensmøde.
På mødet bliver der mulighed for at blive opdateret på Norddjurs Kommunes aktuelle bygge- og renoveringsprojekter, herunder status for byggesagsbehandling og generelle erhvervsservice
Desuden vil der blive orienteret om boligforeningernes bygge- og energi renoveringsplaner for de kommende år.
Endelig er der mulighed for at høre om Norddjurs Kommunes arbejde med energirenovering og tilbud om deltagelse i netværk med fokus på muligheder i Norge.