Fortsæt til indhold

Dyrere at flyve fra Jylland til København end omvendt

Arkiv
Henriette Klausen

Hos flyselskabet SAS kan det være dobbelt så dyrt at flyve indenrigs fra Jylland til København, end den modsatte vej.
Det skriver nyhedsbrevet Check-In.
Ifølge nyhedsbrevets pristjek hos SAS, så koster en returbillet fra Aarhus Lufthavn til København 2.026 kroner, mens den anden vej kun koster 1.190 kroner.
Ifølge pressechef hos SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, er der større efterspørgsel den ene vej i end den anden, og det er det, der skaber prismønsteret.
Ifølge Check-In har flere Jyllands-baserede virksomheder valgt at formulere en rejsepolitik, der går på, at man skal forsøge at holde møderne i Jylland fremfor i hovedstadsområdet.