Bliv håndværker – med garanti
Dan Jensen
På erhvervsskolen Tradium i Randers er der indført uddannelsesgaranti stort set over hele linien.
Det betyder, at elever på fx bygge- og anlægsuddannelserne kan gennemføre deres uddannelse, selv om de måske ikke kan finde en læreplads.
Alle grundforløbselever, der begynder på Tradiums bygge- og anlægsuddannelser til august er sikre på at kunne gennemføre deres uddannelse i form af en uddannelsesgaranti.
På murer- og maleruddannelsen har der i flere år eksisteret en uddannelsesgaranti, mens tømreruddannelsen fra august også kan tilbyde garantien.