Ny genbrugsbeholder på vej til borgerne
Dan Jensen
Favrskov Byråd har besluttet, at kommunens borgere skal sortere affald ved husstanden i en ny genbrugsbeholder.
Beholderen er delt i to rum. Et til papir og småt pap, og et til emballager af glas, metal og hård plast. Genbrugsbeholderen skal gøre det lettere for borgerne at sortere affald, så mængden til genanvendelse øges.
Det kan ifølge kommunen betyde at den enkelte husstand får mindre affald til dagrenovation og måske kan nøjes med en mindre og billigere beholder eller tømning hver 14. dag i stedet for hver uge.
Genbrugsbeholderen bliver bragt ud til husstandene fra slutningen af april til midten af juni.