Færre pædagogstuderende
Henriette Klausen
Der skal optages færre studerende på pædagoguddannelsen i Region Midtjylland næste studieår.
Det indstiller Praktikpladsforum til regionsrådet.
Indstillingen går på at der optages 1.192 på pædagoguddannelsen, hvilket vil være en reducering af antallet af uddannelsespladser på i alt 5 %.
Det er en analyse af behovet for velfærdsuddannede, herunder pædagoger, som blev gennemført af COWI i efteråret 2012, der danner baggrund for indstillingen.
Regionsrådet behandler sagen i dag.