Fortsæt til indhold

Spritbilist ramte cementblok

Arkiv
Dan Jensen

En 29-årig mand kørte i nat direkte ind i en cementblok på Rådmands Boulevard i Randers.
Det skete kort efter midnat.
Cementblokken med en påbudstavle står midt på vejen, og det overså den 29-årige, der var påvirket af alkohol.
Ifølge politiet skete der skade på bilen ligesom cementblokken fik nogen skrammer, men den 29-årige slap fra uheldet uden skader.
Et retsligt efterspil i form af en sigtelse for spirituskørsel slipper han dog ikke for.