Fortsæt til indhold

Gruppe af voldsmænd slog folk ned på stribe

Arkiv
Bent Larsen

En gruppe på 10 til 15 unge mennesker drog i nat hærgende gennem Randers, hvor de i adskillige tilfælde udøvede særdeles grov vold over for sagesløse.
De har været i gang både på Mariagervej, i Storegade og i Søren Møllersgade, hvor de slog to mænd ned. Den ene, en 19-årig mand blev tildelt knytnæveslag, fik slået baghovedet ind i en mur og blev sparket i maven og på venstre arm. Han måtte indlægges på sygehuset med hjernerystelse og flere brud, men også andre har fået svære skader efter gruppens hærgen.
Tre af gerningsmændene beskrives som 16 til 20 år. Alle var fra 172 til 175 centimeter høje. Den ene var danske udseende tynd og med markerede brystmuskler.
En anden havde kort karseklippet hår, og var etnisk af udseende.
En tredje var tynd af bygning, og bar en blå dynejakke. Han var karseklippet i toppen og klippet skallet i siderne, etnisk af udseende.
Politiet vil meget gerne tale med både ofre for de hærgende voldsmænd og med vidner. Det kan ske på telefon 114.