Fortsæt til indhold

Stjal nøgle fra ældre kvinde og ribbede hendes lejlighed

Arkiv
Bent Larsen

En 89-årig kvinde fra Randers blev i går udsat for et tricktyveri, idet hendes nøgler til boligen blev stjålet.
Kvinden skulle med bussen i går kl. 12.20 fra Sjællandsgade i Randers, og her blev hun kontaktet af den formodede gerningsmand, der ”pludselig” fandt nogle mønter foran kvinden ved busstoppestedet.
Under foregivende af at kvinden havde hul i lommen, er det formentlig lykkedes han at liste nøglerne fra hende.
Kvinden tog derefter bussen, men anede pludselig uråd, og hun konstaterede nu, at hendes nøgler var stjålet fra frakkelommen.
Hun tog derefter straks hjem, hvor hun konstaterede, at der fra hendes lejlighed i Sjællandsgade var stjålet kontanter og smykker for et betragteligt beløb.
Den formodede gerningsmænd beskrives cirka 170 centimeter høj, cirka 30-35 år. Han havde sort hår med sideskilning, og talte gebrokkent tysk/engelsk. Han var iført sort vindjakke med hvidt logo på brystet og blå jeans.