Favrskov Kommune får borgerrådgiver
Dan Jensen
Som noget nyt kommer der en borgerrådgiverfunktion i Favrskov Kommune.
Funktionen etableres fra 1. maj i samarbejde med Randers, Skanderborg og Norddjurs Kommuner.
Tilbuddet består af to rådgivere, som borgerne gratis kan henvende sig til f.eks. for at få hjælp til at forstå kommunale afgørelser eller få gode råd om, hvordan man kommer videre med en sag.
Borgerrådgiverne kan dog ikke behandle og hjælpe med spørgsmål, som handler om utilfredshed med det kommunale serviceniveau eller spørgsmål, som er afgjort eller kan ankes til andre instanser.
Favrskov Byråd har aftalt, at ordningen evalueres om et år.