Næsten en fjerde del af statspulje ender i Langå
Bent Larsen
Næsten en fjerdedel af Transportministeriets pulje til øget tilgængelighed på landets stationer går til etablering af en længe ønsket elevator på stationen i Langå.
Den glædelige meddelelse kunne det lokale folketingsmedlem for socialdemokraterne Maja Panduro diske op med, da Socialdemokraterne i Randers Sydkreds i aftes holdt generalforsamling.
Den ene elevator, der i dag er på stationen giver kun adgang til den ene perron. Da Langå er en skiftestation, er der et stort behov for, at kørestolsbrugere og passagerer med barnevogne også får adgang til perronen mellem spor 3 og 4.
Der er bevilget knap seks millioner kroner ud af puljens 25 millioner til projektet.