Fortsæt til indhold

Politiet leder efter en grå Mustang Cabriolet

Arkiv
Bent Larsen

Lokalpolitiet i Grenaa vil gerne have offentligheden til at holde udkig efter en grå Ford Mustang cabriolet, der den 19. maj blev stjålet i Skødstrup.
Den er siden ved flere lejligheder blevet observeret på Djursland. Blandt andet er den set på Hovedvejen mellem Trustrup og Grenaa, og i aftes blev den set på Aarhusvej i Rønde, hvor den kørte i retning mod Aarhus.
Bilen har registreringsnummeret AG 81 089, og hvis man ser den, vil politiet meget gerne have et tip på telefon 114.