Mulig tricktyv på spil
Bent Larsen
Tre personer fra Ebeltoft henvendte sig i går uafhængigt af hinanden til politiet, og fortalte om helt identiske episoder, hvor en engelsktalende mand med muligvis italiensk accent, havde kontaktet dem.
I alle tilfælde spurgte manden om vej til Tirstrup Lufthavn, og efterfølgende tilbød ham dem tøj, enten gratis eller meget billigt.
Politiet advarer mod manden, der var kørende i en personbil. Han beskrives som lettere mørklødet og velklædt i jakke og skjorte.