Medicinsk afdeling er hårdt presset
Dan Jensen
Situationen er kritisk på medicinsk afdeling på Regionshospitalet Randers.
Der er flere flere patienter, end der er plads til, og ifølge en opgørelse fra Region Midtjylland var belægningsprocenten i januar på 114,5 procent.
Situationen er nu så slem, at personalet bliver nedslidt og stresset, oplyser fællestillidsmanden, Pirrko Dinesen.
- Jeg har været ansat her i 40 år, og det er det værste, jeg nogensinde har oplevet, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Overbelægningen har medført aflysninger af planlagte operationer og besøg i medicinske ambulatorier.