Fortsæt til indhold

Tandplejeprojekt for ældre i Favrskov er en succes

Arkiv
Dan Jensen

Favrskov kommune har succes med et tandplejeprojekt for ældre borgere.
”Sunde tænder og god mundhygiejne” hedder projektet, som kommunen har kørt i ældreplejen i næsten et år i samarbejde med firmaet HjemmeTandlægen.
Med projektet får de ældre sundere tænder og bedre mundhygiejne og dermed mindskes risikoen for følgesygdomme som eksempelvis lungebetændelse.

Resultaterne har været så gode, at andre kommuner nu overvejer at følge ”Favrskov-modellen” og gennemføre et tandprojekt på ældreområdet.

I Favrskov vil man fortsætte det øgede fokus på ældres tænder, og snart bliver projektet udvidet til også at gælde handicap- og psykiatriområdet.