Fortsæt til indhold

To gange indbrud på kommunens materielgård

Arkiv
Bent Larsen

En medarbejder hos Randers Kommunes materielgård på Gudenåvej forsøgte i aftes at tilbageholde en mand, der havde tappet 1.500 liter dieselolie fra en tank på pladsen.
Men da tyven truede med at stikke medarbejderen ned, lod han ham gå. Tilbage stod den Transporter, som tyven havde været kørende i, og bag i den var der to dunke indeholdende de 1.500 liter diesel.
Tyven var iført en sort kasket, orange arbejdsjakke og sorte bukser, og ham vil politiet meget gerne have en snak med.
Kort før klokken seks i morges var der igen indbrud på materielgården. Denne gang var en port brudt op, og der er stjålet en bil.