Borgmester afviser ekstraordinært byrådsmøde
Dan Jensen
Randers-borgmester Henning Jensen Nyhuus afviser at indkalde til et ekstraordinært byrådsmøde for at drøfte lærerkonflikten.
Det er Beboerlisten, der gerne ser et møde hurtigst muligt med henblik på at lockouten af lærerne ansat i Randers Kommune stopper d. 2. maj 2013.
Borgmesteren skriver i sit svar at det ikke er fornødent med et ekstraordinært møde til behandling af forslaget, da kommunen ikke har kompetence til at stoppe lock-outen.
Dog vil forslaget blive behandlet på det ordinære byrådsmøde mandag den 29. april.