Smukke broer indvies ved Gl. Estrup
Bent Larsen
Søndag 2. juni klokken 10 indvies to smukke broer over Alling Å i parken ved Gammel Estrup.
Broerne er en del af et samarbejdsprojekt mellem Syddjurs og Norddjurs Kommuner, Pindstrupcentret og Herregårdsmuseet Gammel Estrup.
Projektet går ud på at bruge det nu nedlagte banetracé mellem Allingåbro og Ryomgård til cykel- og vandresti.
Stien mellem Auning og Allingåbro er allerede asfalteret, mens strækningen mellem Auning og Ryomgård vil være klar til brug til efteråret.
Færdiggørelsen afventer nedgravning af fjernvarmeledning mellem Pindstrup og Auning.